Friday 9 May 2008

Videoprototyper af interaktionsidéer

Vi har i dag lavet fire videoprototyper af nogle af vores, synes vi selv, bedste idéer til hvordan systemet skal bruges. De fire videoer skal give et hurtigt billede af hvordan interaktionen med systemet skal foregå og ellers ikke vise meget om selve udseendet og udførelsen af produktet, ligesom med den første videoprototype, som er postet tidligere.

Første video viser en idé om at nyhederne skulle komme ind over bordet i en fysisk model. Dette gjorde det muligt at håndtere den enkelte nyhed på samme måde som en normal avis. Samtidigt gav det muligheden for selv at påvirke "strømmen" og tilføje andet fysisk indhold, som for eksempel i filmen hvor brugeren tilføjer sit visitkort.



I den anden video har vi flyttet strømmen op på væggen. Det gjorde vi for at gøre det muligt for alle i caféen hele tiden at følge med i hvilke nyheder der er hvor. Det giver også mulighed for at holde øje med hvad andre tager ned og læser, og man kan så bruge det som "undskyldning" til at starte en samtale. Nyheden tages ned i en fysisk ramme som den samtidigt læses på, så det virker logisk at tage den fra væggen og senere hænge den op igen.



Den tredje video viser en helt anden tilgang til nyhederne. Her har vi end ikke vores ellers elskede "nyhedsstrøm" metafor med. I stedet giver vi brugen mulighed for at få et overblik over alle nyhederne og gå i dybden inden for et enkelt emne.



Til sidst lavede vi en anden interaktionsform med vores originale ide, nyhedsstrømmen fra en tidligere post. I stedet for at bruge fingrene og have hele overfladen som en stor touch-screen styrer man nu hvad man læser med fysiske genstande. I selve nyhedsstrømmen har man en "dæmning" som man kan fange en nyhed ind i, og den vises så i andet felt på bordet, hvis placering er styret af endnu en fysisk genstand. For at sende en nyhed tilbage i strømmen vendes "dæmningen" så nyheden igen kan flyde uforstyrret videre til næste bord. Den sidste film er lavet med stopmotion og det er derfor den hakker lidt.

No comments: